SÅDAN BEGYNDTE DET
Sølvsmeden Georg Jensen, arbejdede ud fra filosofien om at skabe innovativt design, som både er smukt og funktionelt. Georg Jensen voksede op tæt på skove og søer nord for København og naturen blev hans primære inspirationskilde. Siden begyndelsen, har Georg Jensens designs derfor været inspireret af naturens symboler – frugter, blomster, blade og organiske former.
Georg Jensen kombinerede sit kunstneriske talent med en naturlig evne for at finde og støtte designtalenter, og på dette fundament grundlagde han virksomheden Georg Jensen i København i 1904.
“FØLG IKKE MODEN, MEN VÆR VEJLEDT AF NUET.”
- Georg JensenGEORG JENSEN (1866 - 1935)
Da Georg Jensen som 37-årig åbnede sin sølvsmedje i København i 1904, gjorde han sølv til sin levevej. Georg Jensen var både udlært guldsmed og billedhugger, og han grundlagde sølvsmedjen med sin viden om håndværket, sin påskønnelse af materialerne og sit kunstneriske talent for formgivning.
Ved Georg Jensens død i 1935 var sølvsmedjen anerkendt som en af de vigtigste i verden, og den var med til at definere skandinavisk design i det tyvende århundrede ved at trække på danske traditioner og tilføre en progressiv designfilosofi. Georg Jensen var ikke tilhænger af tidens populære smag for romantiske, historiske og prangende udsmykninger. I stedet tog han avantgarde-stilen art nouveau til sig med dens enkle organiske former og håndværksmæssige tilgang til produktion.
DELIGHTFUL
IMPRESSIONS OF NATURE
FORMFULDENDT HÅNDVÆRK
Den innovative ånd, formfuldendt håndværk og funktionelt skandinavisk design har været kendetegnende for Georg Jensen siden grundlæggelsen.
NEKROLOGEN I NEW YORK HERALD TRIBUNE OMTALTE HAM SOM DEN STØRSTE SØLVSMED I DE SENESTE 300 ÅR, OG HANS EFTERMÆLE SOM DESIGN-INNOVATØR LEVER VIDERE I DAG.